NYT PROJEKT
MGB 1963 Pullhandle

I september 2008 fandt jeg endelig en 63'er. Jeg byttede mig tilrette med den sorte GT, som var en dejlig bil, men ville hellere have en åben sportsvogn.

Jeg hentede bilen (karrossen) lidt nede i sønderjylland på en autotrailer. Resten som var i papkasser + motor og gearkasse hentede jeg på min boggietrailer.

Her i november gik jeg igang med at se på delene og fik nogenlunde talt op, hvad der mangler, men der kommer hele tiden noget til.

Motoren er den gamle med 3 hovedlejer og gear- kassen er en 3 syncro. Der vil løbende komme billeder af projektet på denne side. Så følg spændingen fra starten.

*November 2008*
Brugte en halv dag hos sandblæseren og fik derefter kaleschestativ, trådfælge, ankerplader og diverse andre dele pulverlakeret i en farve der ligner rå jern.
 
*Januar 2009*
Motoren er blevet lukket op og set efter, samlet og pakket om og lakeret i Maroonred. Gearkassen er blevet renoveret hos Svend Aage i Broager. Begynder nu at samle karrosseriet. Har snart brugt en formue på små dele til bilen. Jeg gider ikke nævne her, hvad jeg har købt af dele, men den bliver som ny (næsten).
Nu har vi den 30/1 indmaden i dørene er samlet, de små trækruder er monteret, bagbremser samlet, alt med nye dele.
 
*Februar/Marts 2009*
Motoren samt gearkasse er lagt i bilen, sideruder monteret (og de kan køre op og ned). Frontgitter er fabrikeret færdigt med alunet, som jeg synes ser smart ud. Vi kan godt køre i den, selv om det hele ikke er originalt. Bilen bliver lavet ligesom jeg vil have den.
Nåede at mase et baghjulsnav, da jeg monterede nye lejer (amatør), men Lars Bonnevie havde heldigvis et andet jeg kunne bruge. Jeg synes, at hver gang jeg besøger denne mand, koster det mig et par tusind eller tre. Resten af marts måned er helliget min racer. Den skal være færdig til april, og jeg mangler at samle motoren og lægge den i bilen, samt en masse andet.

*April 2009*
Har ikke lavet noget somhelst på bilen. Har samlet en masse nye dele sammen, men har ikke fået skruet noget på. Nu er vi i maj måned og projektet står stadig standbay. Arbejder hele ugen fra 5.30 til 18- 20 stykker og så er der konfirmationer, bryllupper, hillclimbs og koncert med The Eagels i Aarhus den 30/5. Susanne og børnene skal jo også passes lidt. Nå men; bilen løber ingen steder. Den står der da endnu og bruger ingen benzin overhovedet.
 
*September 2009*
John Hansen gik helt agurk og hentede min bil hjem til sig. Nu skulle den laves færdig. Han gik og hyggede sig en måneds tid og nu står den hos mig igen.

*Oktober 2009*
Mangler lige den sidste finish og ruderammen med glas og det hele er sendt ud af huset. Skal have nyt gummi hele vejen rundt.

*Nov/Dec 2009*
Fik ikke lavet særligt meget pga jeg kørte en del Holland/Belgien og Frankrig med lastbilen.

*Januar 2010*
Bilen er nu stort set færdig. Mangler lige at få kørt en testtur i den inden syn; men der kommer sne hele tiden og vil ikke have den ud i saltet.
Fik monteret kalesche i Sdr. Hygum og mangler nu kun at bore hul i begge forskærme til sideblinklys.

*Februar 2010*
Nu er jeg endelig klar til at sælge bilen. Den sidste hånd blev lagt på i denne weekend (20/02), sideblinklys monteret + de sidste smådele samt finjusteringer. Bilen blev vasket ren for olie/fedtede fingre/hænder samt poleret op til skinnende blank tilstand. 

PS: Laver ikke sådan et projekt igen før jeg er gået på pension. Mit arbejde tager al min fritid :-)